ARTIKLER
Anmeldelse af DISK HABITAT, MetrOrd :
http://www.metrord.dk/at-maerke-markerne-stige-til-vejrs.html
http://www.metrord.dk/at-maerke-markerne-stige-til-vejrs.html
Omtale af antologien "DEN SOM ER FREMME", Plusbog.dk
http://blog.plusbog.dk/dromme-uden-begraensning/
http://blog.plusbog.dk/dromme-uden-begraensning/
Anmeldelse af BOKS SEPIA, VINK:
http://www.vinkaarhus.com/articles/1912014110144
http://www.vinkaarhus.com/articles/1912014110144
Omtale af Stedets omvendte beklædning, modspor.dk
Anmeldelse af antologien Klynger, - littuna.nu
Anmeldelse af Stedets omvendte beklædning, Den smalle bog.blogspot.dk
Anmeldelse af Figurativ uniform, Den smalle bog.blogspot.dk, modspor.dk
Beboerbladet Kvarteret - Boligkontoret Aarhus, " Digteren på Langenæs", 6000 stk.
https://www.bk-aarhus.dk/fileadmin/user_upload/PDF/PDF_Bladet/27_-_Juni_-_WEB.pdf
Digter bosat i Aarhus og en flittig oplæser ved forskellige arrangementer
som Litteraturens dag på Godsbanen, Løve´s Litteraturfestival,
Slagtryk Festival, NorthSide Festival, Læsø Litteraturfestival
og i en lang række andre sammenhænge.
Byen og sindet smelter sammen i fragmentform
et sted mellem virkelighed og drøm.
Tidsskriftet " Regnfang ", Victor Lange Nielsen. Citat :
" Poul Lynggaard Damgaards digte er en fragmentarisk form af pauser og
ophold, brud og sætninger der slår revner. Et ”ordløb” der ustandseligt
glider, springer til næste linje som en sten slår smut i vandet; brudt -
men med retning.
Med en let klang og rytmik lægges man som læser i dette mønster af
”fornemmelighed”, en poetisk ornamentik, hvor man - bedst beskrevet med
den store argentinske digter Jorge Luis Borges ord om tiden - lægges i
floden som på en gang bærer en væk, men på samme tid er en selv; man er
selv floden, tiden.
Det er digte der benævner det ubegribelige, det er digte der tør tale
om det imellem alt, det er poesi der forsøger at udtale helheden;
objekternes relation, det store rum imellem os selv og virkeligheden,
selve virkeligheden. Det er; poesien som brobygger."
--------------------------------------------------------------------------------------------------------
( Interview, 2013 af Jytte Lund Larsen ( tidligere bragt i tidsskriftet Reflex))
Poul Lynggaard Damgaard udgiver en ny digtsamling. Kultur,
fællesskab og rejser er ilten til de ord, der står på siderne i
hans nye digtsamling - BOKS SEPIA.
-- -- -- -- -- --
Døren til Løve´s bog og vincafé i Nørregade i Aarhus tøver lidt,
inden den åbner sig helt. Gæsterne sidder ved små borde i
hjørner af caféen. Laptops med ikoner lyser som konfettifisk i et
akvarie med blåt lys. På spisestole fra det sidste årtusinde spejler
gæsterne sig i hinanden, mens vin, latte og kaffe udfordrer tungen.
Med ryggen til reolen med religion og filosofi sidder poeten Poul
Lynggaard Damgaard denne første søndag i advent og venter
på at fortælle mig om sin nye digtsamling, som han sidder med i
hånden.
Poul Lynggaard Damgaard nulrer det sorte skæg og de grønbrune
øjne får et sort karatskær, da han siger de første ord om sin
digtsamling ”Boks Sepia” om drømmebilleder, som kommer ud
af byen og sindet. Han fortæller om ordet Sepia, der oprindeligt
refererer til en blæksprutteart. Men for Poul har det en hel speciel
betydning, for han benytter ordet på flere måder. Blæksprutten
udskiller sit blæk som en skærm, der dækker for farefulde
omgivelser. Pouls billeder dukker op i sindet og med et kameras
præcision sætter han ordene på papir. Digte med få ord, tre linjer
og også en hel side.
Den unge servitrice i brun kjole med figurer i jordbrunt mønster
kommer med en gul kaffekop og sætter den på bordet foran
Poul. Kaffeduften breder sig. Poul siger tak og digteren med det
skulderlange hår kigger op. – Jeg er fem år, og min far tager mig
med på busture til fremmede lande. Mens han kører den store bus,
sidder jeg i rejselederstolen ved siden af ham, mens han fortæller
mig, hvor vi er. Den unge digter fingerer med sin gråtonede pen
og nulrer igen i skægget, mens øjnene får et eftertænksomt blik.
– Jeg var med ham på ture til syden, indtil jeg var i begyndelsen
af tyverne. Og det var sådan, jeg fik lyst til at digte og udforske
det fremmede. Det har stor indflydelse på, hvordan jeg tænker,
når jeg skriver, for dynamikken har en stor betydning for min
måde at udtrykke mig på. Vejen mod fællesskab, det fremmede
og fortællingen blev vist. Han opfordrede mig en enkelt gang til at
skrive, hvad jeg oplevede på mine rejser.
– Mine digte er billeder af byrummet og indre mentale billeder,
der bliver til virkelighed, når de står på papiret. Sepia kommer
igen frem undervejs i samtalen, for ud over at være navn på en
blæksprutte, er det også en fototeknik. Sepia er også et andet
ord for den blæk, man brugte i fyldepenne, som man skrev med i
skolen eller som i et digt.
----------------------------------------------------------------
POUL LYNGGAARD DAMGAARD
Figurativ uniform
Figurativ: genkendelige figurer genstande eller elementer, der er sammenbragt som her, hvor uniformen er ord
”Figurerne forlader flammerne, og stenene sparkes bort
mod risten, der sorterer i billederne, når en skikkelse
tvinges frem foran ilden ved et sted uden navn i de
tidlige timer, og selv bålet er et billede på en. I øjet
en forladt sko”.
(side 23)
”væk bag nattens enhjørning
ud af en illusion”
Vi drømmer i billeder, prøver måske at holde på drømmene. Det er sjældent, yderst sjældent, at en digtsamling er i stand til at være en rejse ind, dybt ind i drømmene for at stjæle ord.
Billeder opstår i drømme og går - kun et aftryk er tilbage. Der er tale om digte, der er skrevet frem gennem en verden, hvor tid ikke spiller en væsentlig rolle.
”En åben
verdens tilblivelse i et umisteligt lys og dets hvide handske, der rører/vejene ud i sproget og ligger som en åben hule i områder, hånden/føres ind i med varmen fra et andet lands billeder i bålene”
(side 22)
”Grænsen er et påfund på papiret.”
Alkymist, mystiker, det er som om, at alt er endeløst til stede i ord, som ”trukket ud af sprogets/storbyer, …”
”Et forstørrelsesglas
holdt over
erindringen
fra en ø”
(side 88)
FALDET
Gennem et vindue er sjælene
Ingen fødsel
I kampen
Om at være
Nogen gået ud
I mellemtiden,
Og her vågner du
Skraveret ind i et andet liv,
Og lukker lyset ind i dine mønstre
Trådt gennem de sorte blade fra rosen.”
(side 95)
Afsluttende kommentar:
Syner og visioner er så lysende klare og skrevet frem med en overlegen intensitet og dyb forståelse for ord som udtryk.
Alkymist – mystiker, ja. Poul Lynggaard Damgaards digte udspringer af en voksende vækst, hvis grokraft er forankret i digterens sind.
Jørgen Wassilefsky
------------------------------------------------------------------------
POUL LYNGGAARD DAMGAARD
STEDETS OMVENDTE BEKLÆDNING
(Forlaget PrintXpress 2015)
”Kunst er en form for bevidsthed. Kunstens materialer er hele viften af bevidsthedsformer.” (Henrik Bjelke)
Der er tale om jegets evne til iagttagelse. At sætte ord er en livsførelse, der er i stand til at indfange og hæfte lokaliteter til sammenhænge.
Hele denne samlings digte er et studie i sindets psykologi, der er bestemmende for eksistensen, for det menneske, hvis livtag med omverdenen er bestemt af holdepunkter, udlagte bøjer som pejlemærker
”Det inderste
er det yderste
og omvendt.”
(side 9)
Samlingen har den sprøde uro, over sig, der hele tiden er iboende i iagttagelsen, i en runddans, der har sin kerne i iagttagelsens inderste.
”En svane
med spidst
bøjet uro
og mod.”
(side 24)
Planlægning af forløb i en cirkelperiferi er samlingens bevægelse mod nulpunktet.
”en linje af trafik trukket gennem sindene, når uglerne
ikke vil vågne”. (side 100)
”Trøjen trækkes af i et hult træ”.
(Side 31)
Poul Lynggaard Damgaard har skrevet en digtsamling, hvor alt er åbent og lukket til på en og samme tid. Billederne i samlingen er sindets billeder, når de kryber ind i virkeligheden, når de gemmer sig, søger næring i tilstandens inderste, for det er netop det, samlingen er, en tilstandsrapport, hvor sindet lutres, hvor det krymper; ”trøjen trækkes af i et hult træ”. En drømmesekvens hvor det sårbare har gemt sig, ladet sig optage af træets marv, en venden tilbage til en tilstand, hvor alt er en begyndelse; en begyndelse uden ende. Herfra er det muligt at trække linjer gennem sindet, når uglerne ikke vil vågne. Denne mærkelige natfugl lever og eksisterer i mørket – altså i farven sort, der i en tolkning blev kaldt ”fordringsløs”. Det er nu virkeligheden kan kysses -: ”Han kysser bygningerne foran/i opdagelsen af en fælles drøm/ud af noget – Dette noget er individets mulighed for liv.
Hvis læseren er opmærksom på sin læsning, åbnes der ind til en poesiens verden, der i sin uskyld og sin nøgne tilstand er en gave til læseren.
Jørgen Wassilefsky
-----------------------
Sår'n er Århus
19. marts 2017 ·
Poul Lynggaard Damgaard
Bidrag: Alt udenom mig
Fire spørgsmål til Poul:
Hvordan fik du interesse for skrive?
- Interessen for at skrive har jeg fra mine mange års erfaring med at udtrykke mig gennem tegningen og maleriet. Her har jeg gennem utallige eksperimenter udfyldt en flade som fx et A4-papir eller et lærred. Jeg har tidligere beskrevet det som en indre rastløshed, og først og fremmest fordi jeg ikke kan lade være. Som barn fik jeg engang et oliemalerisæt, hvor pladerne havde felter med tal, som man skulle udfylde perfekt, så bjerget på billedet tog sig rigtigt ud. Den øvelse lærte mig noget om nøjagtighed og i frigørelsen fandt jeg min egen rytme. Min far var buschauffør og kørte ud i verden, og han sagde jeg skulle skrive mine rejser ned.
Hvad er din relation til Aarhus?
- Jeg flyttede til Aarhus efter at have været skolelærer på øer i Kattegat i et par år. Først Tunø så Samsø. Jeg kom til byen med en iboende kreativitets eventyrlyst, og havde skitser, lærreder og notesbøger med. Jeg mødte straks andre skrivende, digtere og forfattere. For mig er Aarhus først og fremmest litteratur.
Hvorfra fik du inspirationen til dit værk til Sår’n er Århus!
- Mit bidrag ” Alt udenom mig” til Sår´n er Århus er skrevet på Gellerup Bibliotek i forbindelse med afholdelsen af skriveværkstederne: ATLAS OVER AARHUS/ 365 tekster / Kulturhovedstad 2017.
Hvad ville du lave hvis du kun havde en dag i Aarhus?
- Hvis jeg kun havde en dag i Aarhus ville jeg være opsøgende på det mangfoldige og summende kulturliv og finde en oplæsning. Jeg ville sætte mig på en cafe med en bog og skrive et digt på en gavl.